Sygdomme vi screener for

Skovkatten er generelt en sund og robust race, men ligesom hos mange andre racer er der nogle sygdomme, vi rigtig gerne vil undgå at vores avlsdyr har og dermed kan give videre til deres afkom.

Når man som opdrætter overhovedet vælger at opdrætte er det primært for at bevare og forbedre racen. Derfor screener vi vores katte for en række arvelige sygdomme.

Det drejer sig om:

HCM (Hypertrofisk Cardio Myopathi)

GSD IV (Glycogen Storage Disease IV) og

PKdef (Pyruvate Kinase deficiens)

HCM (Hypertrofisk Cardio Myopathi):

HCM er en hjertesygdom hvor specielt venstre hjertekammer begynder at vokse så hjertevæggen bliver tyk og hjertekammeret har mindre volumen således at en mindre mængde blod kan pumpes ud i kroppen ved hvert hjerteslag. Hjerteklapperne kan blive utætte og dette kan skabe turbulens i blodet.

Katten kan opleve alt fra ingen symptomer over åndenød (vand i lungerne), træthed, blodpropper og lammelser i bagbenene til pludselig død.

Arvegangen hos Norsk skovkat er ikke klarlagt, men der er forsøg i gang for at prøve at identificere eventuelle defekte gener hos skovkatte med HCM. Hos Maine Coon er der identificeret indtil flere gener, der er knyttet til udviklingen af HCM og hos denne race kan man lave en gentest for at se om katten bærer generne og dermed kan udvikle HCM.

Hos Norsk Skovkat kan man kun fange HCM ved at få foretaget ultralydsscanning af hjertet.

Vi får scannet vores avlskatte når de er ca. 1 år, 3 år og 5 år. Den arvelige form for HCM vil generelt vise sig inden katten er 4 år. Katte der ved scanning viser sig at have HCM, bliver naturligvis ikke brugt i avl.

Hvis en killingekøber alligevel skulle opleve at en af deres katte får konstateret HCM inden den er 4 år, tilbyder vi en erstatningskat. Dette er en service ud over Købelovens 2 års reklamationsret og en erkendelse af at HCM hos så unge dyr formentlig er den arvelige form.

GSD IV (Glycogen Storage Disease IV):

GSD IV er en sygdom som fik en del opmærksomhed i skovkattekredse for nogle år siden og det er skrevet ind i FIFe's avlsregler at vi skal teste vores avlskatte for GSD IV, så man er bekendt med om de bærer genet eller ej.

GSD IV er en simpel autosomal recessiv nedarvet sygdom.

Hvis man skal forklare hvad der menes med autosomalt recessivt nedarvet, kan man tage blå øjne hos mennesker. Samme arvegang. Genet for blå øjne er recessivt og genet for brune øjne er dominant. Hvis en person har et gen for blå øjne (b) og et for brune øjne (B), har personen brune øjne (fænotypen). Det er fordi det brune gen dominerer over det blå, som ikke kommer til udtryk. Hvis personen har to gener for blå øjne (bb), har personen blå øjne. En person med blå øjne kan kun give et blåt gen videre. En person med brune øjne kan enten have 2 brune gener (BB = homozygot) eller et brunt og et blåt gen (Bb = heterozygot). Personen vil stadig have brune øjne. Hvis man nu tager to brunøjede personer som er heterozygote for blå øjne (Bb) og de får børn sammen, er der chance for de hver giver et blåt gen videre til deres barn, som så får blå øjne (bb).

Tilbage til GSD IV. Katte, der har normale gener kaldes N/N. Katte der bærer et sygt gen er N/n.

Hvis en killing får et sygt gen fra den ene forældre er der ingen problemer. Killingen er sund og rask og vil vokse op til en helt normal kat. Den er bare bærer af denne her sygdom. Hvis killingen senere skal indgå i et avlsprogram er det vigtigt at få den testet så man undgår at komme til at parre to bærere med hinanden og dermed risikerer at få en killing som har to syge gener (n/n).

Killinger som er homozygote for GSD IV (n/n) kan ikke lagre glykogen i muskler og lever. Rigtig mange stofskifteprocesser kræver glucose, som lagres i kroppen som glykogen. Hvis kroppen ikke kan lagre glykogen, løber kroppen så at sige tør for brændstof. De fleste killinger som er GSD IV n/n dør som regel inden for få døgn efter fødslen. Der er beskrevet tilfælde hvor killingen er blevet tæt på et år inden den sygnede helt hen.

Heldigvis er der en gentest for sygdommen og det er nemt at tage en svaberprøve fra indersiden af kinden på katten og få testet om den er bærer eller ej.

Vi har testet vores avlskatte for GSD IV. De nye generationer (efter 2011) er GSD IV N/N via forældrene. Det betyder at forældrene er testet normale for GSD IV. Hvis forældrene ikke har det syge gen, kan de selvsagt heller ikke give det videre til deres killinger.

PKdef (Pyruvate Kinase deficiens):

PKdef er 'det nye sort' hos de norske skovkatte. Det er en sygdom man har haft hos abbysinier og somali i umindelige tider, men ikke noget man har været opmærksom på hos skovkattene.

Det er en sygdom, der som GSD IV nedarves autosomalt recessivt og heldigvis er det også en sygdom man har en gentest for.

En kat med normale gener kaldes PKdef N/N, en bærer PKdef N/K og en syg kat PKdef K/K.

PKdef gør at kattens røde blodlegmer bliver nedbrudt hurtigere end der bliver produceret nye og katten kan derfor få blodmangel. Det kan ikke forudsiges hvor syg en PKdef K/K kat vil blive. Symptomerne kan variere fra ingenting over blodmangel til pludselig død. Fordi symptombilledet er så uforudsigeligt er det super vigtigt vi ikke bruger en PKdef K/K i avl, da den med garanti vil give syge gener videre til sit afkom. En bærer kan enten give et sygt gen eller et rask gen videre til sit afkom, så den kan ikke lave så stor skade som en PKdef K/K.

Det er vigtigt at huske på, både med GSD IV og PKdef at en bærer er lige så sund og rask som en ikke-bærer. Det er først når killingen får genet både fra mor og fra far at vi har problemet!